Technical Manager
Som Keystone Investment Managements nye Technical Manager vil du påtage dig et selvstændigt ansvar for at projektstyre større og mindre byggesager såsom tagboligprojekter, større vedligeholdelsesprojekter, og også f.eks. lejlighedsrenoveringer. I forhold til nybyggerierne vil rollen mere være som intern bygherrerådgiver. Du vil arbejde i tæt samarbejde med virksomhedens interne Asset Managers for at skabe de bedste porteføljer til gavn for Keystone og investorerne. Du bliver en del af en mindre virksomhed på 20 medarbejdere med høj trivsel, rummelighed og god diversitet.
Som Technical Manager vil du være ansvarlig for;
- Indhente tilbud fra eksterne samarbejdspartnere og beslutte valg af entreprenør
- Foretage byggetilsyn og sikre, at der leveres på det aftalte – både i forhold til kvalitet, tid og økonomistyring
- Ledelse, planlægning, forhandling, økonomistyring og rapportering på projekterne
- Medvirke til procesoptimering – herunder ESG
- Udføre diverse ad-hoc mindre opgaver af administrativ og teknisk karakter
Hvem er du
Vi leder efter en robust person, der har naturlig gennemslagskraft, et positivt mindset og som er særlig god til positiv opfølgning via dialog med forskellige aktører. Vi forestiller os, at du kommer med +5 års dokumenteret erfaring som projektleder og gerne bygherreerfaring med boligbyggeri – herunder med store renoveringsopgaver og nybyggeri. Det vigtigste er, at du er fagligt dygtig, forhandlingsvant og har erfaring med at håndtere mange interessenter. Både din faglighed og dit mindset er afgørende for succes i stillingen.
Faglige kvalifikationer
- Du er uddannet ingeniør, bygningskonstruktør eller arkitekt. En håndværksmæssig baggrund vil være en fordel
- Kendskab til erhvervsbyggeri vil være en fordel
- Du har nogen erfaring med valg af entreprenører, indhentelse af priser hos eksterne leverandører, rådgivere, arkitekter m.fl.
- Du har erfaring med økonomi- og tidsstyring og gerne på større projekter
- Du behersker MS Office herunder især Excel, hvor byggestyringen styres fra
- Udover at kunne dansk, vil det være godt, hvis du kan begå dig på engelsk – herunder skriftligt
Personlige kvalifikationer
- Du arbejder systematisk og skaber struktur
- Du fremstår proaktiv, ansvarlig og samarbejdsorienteret
- Du er løsningsorienteret og har en veludviklet kommunikation
- Du nyder at arbejde selvstændigt
Arbejdssted: København og Sjælland
Hvorfor blive en del af Keystone Investment Management
Keystone Investment Management startede i 2013 og fungerer som partner og evt. medinvestor for professionelle investorer på det danske og internationale ejendomsmarked. De har en omfattende track-record i forvaltningen af ejendomsaktiver med en passion for aktivering af aktiver og optimering af investorernes ejendomsporteføljer tillige med nybyg. Deres kunder investerer primært langsigtet, hvor de forbedrer kvaliteten af kundernes ejendomsportefølje ved at tage ejerskab af og ansvaret for at skabe værdi.
Organisationsstrukturen i Keystone Investment Management er flad og i det daglige taler alle med alle. Der er høj trivsel og godt samarbejde blandt medarbejderne i Keystone, der også har det sjovt sammen og hjælper hinanden i dagligdagen.
Som Keystone Investment Managements nye Technical Manager kan du se frem til
- Attraktive og lækre lokaler ved havnefronten i Havnegade i København
- Frokostordning og kantine leveret af Meyers Køkken
- Sociale arrangementer – f.eks. fredagsbar
- Dygtige kolleger i et dynamisk og inspirerende miljø
- At blive en del af en lille og flad organisation med mulighed for at påvirke tingene
- Kurser og efteruddannelse efter behov
Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer
Bemærk, at vi af hensyn til GDPR ikke modtager ansøgninger/CV’er på mail.
Kontakt
Lisbeth Sandgaard-Mørk